Partner Sales Manager søges

Partner Sales Manager
Har du erfaring med partnersalg og brænder du for at bruge dine kompetencer i en Gazellevirksomhed med en unik markedsposition indenfor dataløsninger? Så kunne du måske være vores nye Partner Sales Manager!

Nyt strategisk område
Stillingen er nyoprettet, og du får ansvaret for at opdyrke et nyt strategisk område. Fokus ligger på at skabe en ny indirekte salgskanal, hvor du skal udvikle og implementere IDQ’s partnerstrategi. Din opgave indebærer hele processen – fra etablering af kontakt og til indgåelse af aftale, hvor du undervejs kan trække på relevante kollegaer og specialister. Du bliver ansvarlig for eget budget og vil indgå i salgsafdelingen med reference til salgsdirektør Morten Kofoed-Larsen.

Du skal være skrap til at
• Etablere og drive den kommercielle dialog med softwarehuse indenfor bl.a. ERP og CRM
• Udarbejde handlingsplaner for eksekvering af partnerstrategien
• Forstå værdien af virksomhedens løsninger ift. partnere og slutkunder og kunne formidle budskabet effektivt
• Sætte dig ind i partnernes og slutkundernes respektive forretninger og sammen med interne specialister definere nye produkter
• Koordinere kampagner med marketing
• Forestå overordnet projektledelse
• Samarbejde med kollegaer, partnere og slutkunder

Den ideelle kandidat
• Du har erfaring med partnersalg til softwarehuse
• Du har baggrund fra fx Data, Software/Teknologi eller Finans
• Du kan arbejde selvstændigt, vedholdende og med drive
• Du har gennemslagskraft og en overbevisende fremtoning
• Du har gerne en relevant videregående uddannelse og er fejlfri i skriftlig dansk

Vi tilbyder
Et job med rig mulighed for at sætte dit personlige præg på vores nye satsning i et marked med stort potentiale. Vi har et godt arbejdsklima kendetegnet ved en uformel, humoristisk og uhøjtidelig omgangstone. Du vil opleve en flad ledelsesstruktur med kort vej fra idé til handling. Vi tilbyder gode vilkår med attraktiv lønpakke, pension, sundhedsforsikring, frokostordning etc.

Om det IDQ arbejder med
For de fleste virksomheder er kundedata et af deres største aktiver. Derfor er det vigtigt, at man har hurtig og enkel adgang til alle relevante oplysninger om nye eller kendte kunder. IDQ udvikler og sælger dataløsninger som via plug ’n play lader sig integrere med bl.a. CRM- og ERP-systemer og dermed sikrer brugere adgang til opdaterede oplysninger via opslag og automatisk monitorering.

Om IDQ
IDQ har eksisteret i otte år (de seneste fire som gazelle). Vi har en solid økonomi og er AAA-virksomhed. Virksomheden har små 20 medarbejdere fordelt med 50/50 imellem hhv. salg/marketing og IT-, produkt- og forretningsudvikling. Vi har sammen med vores søsterselskab Ambition A/S til huse i super rammer i det nedlagte mejeri Enigheden i Nordvest.

Hvis du vil søge jobbet eller vide mere:
Hvis du kan spejle dig i ovennævnte så send en motiveret ansøgning sammen med dit CV til Morten Kofoed-Larsen på mkl@idq.dk. Såfremt du har spørgsmål til jobbet er du velkommen til at ringe til Morten på telefon 23 89 55 44. Vil du vide mere om os som virksomhed, så læs videre på www.idq.dk.