Kviklån, betalingsdirektiv og ordentlighed

Skrevet af Morten Kofoed-Larsen, Sales Director & Partner

 

Tidligere i år skabte DRs dokumentar Kongerne af Kviklån debat og forargelse. Debat om hvad der er rimelige lånevilkår, og forargelse over at rigmænd tillader sig at tjene penge på udlån til mindrebemidlede borgere, som måske ikke forstår de økonomiske implikationer af at optage de små kvikke lån.

Dokumentaren og medievirakken i øvrigt skal ses i forlængelse af det fokus Forbrugerombudsmanden i længere tid har haft på kviklånsbranchen samt dennes afledte politianmeldelse af 6 selskaber. Og jeg må overvejende erklære mig enig i udtalelsen fra Forbrugerombudsmanden, som kom i forbindelse med politianmeldelserne:

”Det er særdeles problematisk, at de politianmeldte selskaber overtræder flere af de forbrugerbeskyttende regler på én gang. Når deres markedsføring indeholder urigtige oplysninger og forbrugerne i øvrigt vildledes, så er forbrugeren ikke bare uden den beskyttelse, som kreditvurderingen og kreditoplysningerne skal sikre. Forbrugeren risikerer tilmed at indgå en låneaftale på urigtige forudsætninger.”

Vores forhenværende erhvervsminister Rasmus Jarlov nåede tilmed at sætte sit aftryk på debatten med vedtagelsen af ’Lov om forbrugslånsvirksomheder’. Loven betyder, at den enkelte forbrugslånsvirksomhed bl.a. skal have tilladelse til at drive Forbrugslånsvirksomhed ligesom, at kravet om kreditgodkendelse af låneansøgeren skærpes. Dette fordi Forbrugerombudsmandens undersøgelse bl.a. havde afsløret en mangelfuld og ofte uhensigtsmæssig kreditvurderingsproces. Kravene til processen er – ud over at den skal sikre långiver mod tab og låntager mod en kreditgodkendelse som ikke passer til deres økonomi – høje. Vi skriver 2019, og det skal som standard være muligt at foretage en kreditvurdering (for mindre lån) uden manuelle processer og med kort svartid. Prisen for manuel kreditvurdering er medvirkende til højere omkostninger som i sidste ende skal betales af låntager. Derfor efterspørger markedet at låneansøgninger godkendes/afvises straks. Også aften og weekend. Derfor er det urealistisk at forestille sig en godkendelsesproces som skal berøres af menneskehånd undervejs.

Mange – inklusiv mig selv – har igennem længere tid glædet os over EU’s nye betalingsdirektiv – også kendt som PSD2. Direktivet er spændende fordi det giver nye muligheder for en mere effektiv og individuel kreditværdighedsvurdering. Helt konkret betyder det, at kviklånsvirksomheden (med en låneansøgers samtykke) får adgang til dennes aggregerede bankdata. Dermed får udlåner et detaljeret billede af en ansøgers reelle økonomiske formåen (eller mangel på samme). Således er der mulighed for, bl.a. via kunstig intelligens, at kategorisere en låneansøgers faste udgifter og faste indtægter. Disse to subtraheret giver et rådighedsbeløb som en udlånsvirksomhed bl.a. kan holde op imod Forbrugerombudsmandens og Finanstilsynets opstillede rammer for ansvarlig långivning. Og det hele kan ske på et øjeblik.

Spørgsmålet er så om det er noget kviklånsbranchen ønsker at gøre brug af? Svaret er et klart JA.

Vi mærker stor efterspørgsel og de som allerede nu er gået live med vores PSD2-løsning (https://idq.dk/raadighedsberegner/) udsteder dokumenteret færre lån end tidligere. Det mener jeg klart indikerer, at den ny lovgivning virker efter hensigten, og ikke behøver yderligere regulering. Det vidner ligeledes om at branchen umiddelbart er motiveret for at gøre tingene bedre, til glæde for både branchen og til sidst forbrugeren.